Mest stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg senest melde en ferieændring?
Normalt kan vi nå at flytte din avis eller sætte den på pause til dagen efter hvis vi har bestillingen inden kl. 12 dagen før. Der kan dog være længere behandlingstid op til helligdage og i weekenden. Hvis du sender dit ferieønske via mail bestræber vi os på, at få det ekspederet så hurtigt som muligt, men du må forvente en længere behandlingstid end hvis du ringer eller bruger vores selvbetjening.
Hvad er Smartkuponer?
Smartkuponer er løsningen for dig, der selv ønsker at hente din avis, når det passer dig. Det er den ideelle løsning, hvis du er på ferie i et område, hvor der kun er postlevering. Smartkuponer er kun tilgængelige på Berlingske og BT og er gyldige i et halvt år, enten til 30/6 eller 31/12. Bestiller du Smartkuponer over en af disse to datoer, så vil kuponerne blive sendt i to omgange. Ubrugte Smartkuponer kan ikke ombyttes.
Kan jeg få min avis leveret i udlandet?
Vi kan levere avisen til det meste af verden, men der vil komme ekstra omkostninger i form af porto og evt. moms i det pågældende land. Derudover kan vi ikke sige hvornår avisen vil blive leveret, da den leveres med det lokale postvæsen. Du kan kontakte vores Udlandsservice på tlf. 3375 3200 for mere information eller sende kundeservice en mail.
Hvordan betaler jeg mit girokort fra udlandet?
Hvis du har en udenlandsk bank er der to muligheder for at betale dit abonnement:
  • Du kan betale via kreditkort. Du kan betale abonnementet her på kundeunivers.dk under ‘Mine ordre’ -> ‘Handlinger’ -> ‘Betal ordre’. Du skal være opmærksom på, at denne løsning kun kan vælges så længe betalingsdatoen for girokortet ikke er overskredet.Er betalingsdatoen overskredet, så kontakt Udlandsservice.
  • Du kan betale via din bank. Du kan finde vores bankoplysninger HER
Hvorfor får jeg en opkrævning på både leveringen og porto når jeg flytter avisen til udlandet i en midlertidig periode?
Da avisleveringen i Danmark bliver godtgjort og dermed forlænget i abonnementsperioden, så sender vi en separat opkrævning på både avisens pris og portoen.
Kan jeg fjerne et ordrenummer fra min profil igen?
Ja, det kan du sagtens. Du kan fjerne et ordrenummer fra profilen under ‘Mine ordre’ og herefter klikke på ‘Handlinger’.
Du skal være opmærksom på, at dette ikke fungerer som en opsigelse, men ordrenummeret kun bliver fjernet fra din profil.
Hvorfor skal jeg tilføje mit ordrenummer til min profil?
Dit ordrenummer er nøglen til dit abonnement, derfor er det nødvendigt at det er dit nuværende ordrenummer, der er tilføjet til din profil.
Du kan tilføje det under ‘Mine ordre’ og klikke på ‘Tilføj ordre’. Her skal du taste dit ordrenummer og postnummeret, der hører til leveringsadressen.
Hvad er mit ordrenummer?
Dit ordrenummer er dit unikke nummer på dit abonnement. Man kunne også kalde det et abonnementsnummer. Du kan finde dit ordrenr. HER
Hvad gør jeg hvis jeg har glemt min adgangskode?
Du kan selv lave en ny adgangskode ved at klikke på ‘Glemt adgangskode’ og skrive din e-mail. Herefter vil du modtage en e-mail med et link, som du skal klikke på og vælge en ny adgangskode. Den adgangskode du vælger, er den, der gælder indtil du selv laver den om.
Linket er kun aktivt i 24 timer, så hvis du ikke når at bruge det inden da, skal du gentage processen.
Hvordan ændrer jeg adgangskode?
Du kan ændre din adgangskode ved at klikke på din e-mail eller dit navn i højre hjørne. Herefter vælger du ‘Min profil’ og ‘Skift e-mail og adgangskode’.
Hvordan opretter jeg en profil?
Du får en profil til vores selvbetjening ved at klikke på ‘Opret profil’ og indtaste din e-mail. Herefter vil du modtage en e-mail med en adgangskode.
Kan jeg få avisen leveret til døren?
Ja, det kan du sagtens (hvis avisen leveres med bud). Som udgangspunkt bliver avisen leveret samme sted som Post Nord leverer, men hvis du ønsker at få avisen bragt helt op på etagen eller gennem brevsprækken i huset, skal du bare tage kontakt til Kundeservice, så sørger vi for at buddet får besked om det ændrede leveringssted.
Hvilke muligheder har jeg hvis min avis udebliver?
Det er vigtigt du fortæller os, hvis din avis er udeblevet, så vi kan sende en reklamation til distributøren og på denne måde få rettet hurtigt op på leveringen. Du kan reklamere over leveringen HER
Husk du altid kan læse e-avisen bl.a. HER på Kundeunivers, så du ikke skal undvære dine daglige nyheder.
Hvordan ændrer jeg min adresse permanent?
Kontakt vores kundeservice enten via telefon eller kontaktformularen. Det er altid muligt at få ny leveringsadresse på dit abonnement - det samme gør sig gældende hvis en evt. betaleradresse skal ændres.
Kan jeg sætte mit digitale abonnement på pause?
Det er desværre ikke muligt uanset omstændighederne, at sætte et digitalt abonnement på pause og dermed forlænge abonnementsperioden.
Kan jeg flytte avisen til hele Danmark uden ekstra betaling?
Ja, du kan sende avisen til alle adresser i Danmark uden at det kommer til at koste ekstra for dig.
Du kan dog komme ud for, at der på nogle adresse vil være en anden leveringsform end du er vant til. Fx kan du opleve at avisen bliver leveret af Post Nord i stedet for bud om morgenen.
Hvorfor får jeg ikke krediteret den første uge af en pause?
Det skyldes, at vi har en række omkostninger ved at producere avisen – også selvom vi ikke leverer den. Omkostninger til journalister, husleje og meget andet. Derfor har vi valgt ikke at godtgøre for den første uges leveringer.
Vi tilbyder forskellige alternativer, som er nævnt herunder:
  • Avisen kan tages med på ferie – I Danmark endda uden ekstra beregning
  • Avisen kan sendes til naboen, familie eller venner.
  • Avisen kan doneres til hospitaler o. lign.
Samtidig er der fuld adgang til vores e-avis og digitale avis app i de første 7 dage af en midlertidig lukning.
Hvor lang en periode kan jeg midlertidigt lukke et abonnement?
Du kan maksimalt sætte dit abonnement på pause i 3 måneder.
Hvis dette ikke dækker dit behov, så kontakt kundeservice så vi kan hjælpe med en løsning.
Hvordan læser jeg min regning?
I den vedhæftede fil kan du se et eksempel på hvordan du læser din regning.
Kan jeg opsige mit abonnement ved at afmelde min Betalingsservice-aftale?
At undlade at betale sin regning er ikke det samme som at opsige abonnementet. I stedet skal du kontakte os på telefon, du kan finde nummeret her.

Sider